Anonymous, 34 – Norway

Kjære Julie,kjære alle sammen i Skam.
Jeg veit ikke helt hvor jeg skal begynne. Jeg har sett skam fra dag 1 . Jeg ser meg selv i mange av dem. Jeg har slitt med å bli mobbet og så slitt med komme ut av skapet . Takk være Isak (Tarjei ) og Even(Henrik ) har jeg blitt tøffere de lærte meg å se at alle fortjener å være den de ønsker å være .jeg så meg selv i Isak på så mange måter. Men da Isak ble tøffere følte jeg at jeg kunne .
Jeg slet med å være den jeg ville være å lot som jeg likte motsatt kjønn men like vell innerst inne var det samme kjønn som fikk meg til å føle hel.
Takk skam for alt dere har gjort for meg opp gjennom disse 4 sesongene.
Tusen tusen takk Julie for Skam.
Thank til alle skuespillerne

Huldra, 42 – Stavanger, Norway

Kjære Julie Andem. Og Thomas Hayes. Jeg vet at dere for sååå mye skryt om SKAM… Men likevel, også jeg må si mitt. Siden jeg har aldri sett noen snakke om William på den måten jeg gjør. William har vært enormt viktig karakter for meg. William som bror til Nikolai. William som har alle disse store traumaer på sine unge skulder, men som likevel er i stand til å velge kjærligheten. Denne historien har jeg faktisk lettet etter i nesten 20 år. Fordi jeg kjenner noen som også vokste opp med sin Nikolai. Og det har jeg da prøvd å forstå i årevis. Når jeg ble kjent med William, det gjorde ting lettere. Bare fordi at det ble synlig, at det ble endelig sagt. Å se på SKAM føltes som om jeg gikk på terapi. For disse psykopatiske, forstyrrede, slemme søsken finnes. De er den delen av familievold som snakkes minst om. Siden de er bare barn. Det hele blir en familie hjemlighet. Foreldrenes skam er så enormt. Og det finnes ingen ord for det engang. Alle søsken slåss. Blir du slått av mannen din, tar folk det seriøst. Blir du slått av broren din, er det bare helt normalt… Av og til tenker jeg, om hele greia er bare min fantasi, bare tilfeldig sammen satte bihistorie? Når det er så veldig få som ser dette i William. Men, nei? Når alle detaljene stemmer? William sine forsøk å holde sine hjemligheter. Måten å vise fram hvem han er. Kontrollen han har på sine følelser. Og måten han mister kontrollen, når Nikolai vet akkurat hvor han skal stikke. Men. Samme det. William har gjort et forskjell for meg. Tusen hjertelig takk, til alle involverte. Spesielt Julie og Thomas. Det er så viktig at dere vet hvor mye det arbeidet dere har gjort betyr.

Louise Gottliebsen, 35 – Trige, Denmark

Kjære Julie, Kjære Skam cast og crew, kære skuespillere

Takk for alt!
Alle der har set skam har en ynglings sæson. For mit vedkommende er det som så mange andre sæson 3.

Tak for at du så fint har fortalt om psykiske sygdomme uden at det blev kleint. Efter sæson 3. ramte verden er det blevet nemmer at fortælle om sig selv, mennesker man møder på sin vej er blevet mere åben. Jeg er blevet mere åben.

Jeg har lært om venskaber, kærlighed og næstekærlighed – I har flyttet på mine holdninger, gjort mig til en bedre menneske.

Jeg har pga. skam mødt nye mennesker, mennesker jeg ellers ikke ville have mødt! Vi har fået et fællesskab bygget på kærlighed og forståelse. Lige om lidt skal vi til fest i Oslo, en fest vi tilmeldte os uden nogen sinde at have mødt hinanden. Vi skal til koncert i København, en koncert der nu er blevet til skam fest for mennesker fra hele norden. Vi snakker om weekend tur med hygge og skam. Vi snakkes dagligt, mødes til både store og små ting.

Jeg er kommet på den bedste bus man kan forstille sig.

Jeg har lyttet til musik jeg eller ikke ville have opdaget. Musik som får mig til at smile, musik der får mig til at græde, musik der får mig til at mindes.

Jeg har lært at man ikke automatisk skal snakke engelsk til sin nordiske naboer, hvis bare man tager sig tid til at lytte er det ikke svært at kommunikere med hinanden. Norsk er blevet en lige så almindlig ting for mig som dansk.

Du har lært mig at Livet er NÅ, det er længe siden jeg har levet mit liv NÅ, længe siden jeg har gjort ting jeg er bage for, men du har lært mig at mennesker ikke er farlige.

Nu er skam slut, du fik sluttet eventyret på den allerfineste måde. Jeg må huske mig selv på at ALT ER LOVE!

Frykt sprer seg, men det gjør heldigvis kjærlighet og.

Esther, 39 – Denmark

Nu er der gået nogle uger siden jeg græd på vej hjem fra Oslo, mens jeg så det allersidste klip af SKAM. Jeg har savnet SKAM hver dag siden. Men jeg er også ufattelig taknemlig for, at jeg måtte være med i dette fantastiske univers.
SKAM har fanget mig selv om jeg ikke er i målgruppen og serien har givet mig lidt af en midtlife crisis, for who am I kidding – jeg er jo ikke 17 år længere. Følelserne, der bliver portrætteret i SKAM er dog universelle og ægte og hvem gad ikke godt opleve den fantastiske følelse af brændende forelskelse i teenageårene igen…
Sæson 3 er min yndlingssæson. Jeg blev virkelig forelsket i Isaks og Evens kærlighed. Isak, der kæmper med at anerkende sig selv som han er, har rørt mig dybt og Evens historie er kommet tæt på mig, da jeg selv kæmper med psykiske udfordringer. Hele serien har sat mange tanker i gang og den har hjulpet mig til at se mig selv og andre med nye øjne. Jeg er blevet mere rummelig og har nemmere ved at acceptere andre, selv om jeg ikke nødvendigvis er enig med dem. SKAM har lært mig, at vi alle går rundt med hver vores bagage, men at det nok skal gå, hvis vi passer på hinanden, er ærlige over for os selv og hinanden, giver hinanden plads og husker at kommunikere med hinanden.
En anden gave SKAM har givet mig er de mange helt fantastiske mennesker jeg har mødt på grund af serien – både online og irl og som jeg kan dele min kærlighed for serien og rigtig mange andre ting med. Disse venskaber betyder så meget for mig (shout-out til FogE & LLJ).
TAK for alle de oplevelser, jeg har fået pga. af SKAM og tak for alle de vigtige emner, der er blevet taget op og formidlet på en SÅ ufattelig fin måde. Julie Andem og resten af SKAM-crewet – jeg elsker jer! Please, bliv ved med at skabe vidunderlige historier! Tak til Lisa, Josefine, Tarjei og Iman fordi jeg måtte bo i jeres hoveder og tak til alle jer andre fantastiske skuespillere for jeres fremragende præstationer og den dejlige tid, jeg har fået med jer og jeres historier! <3

Lisa Yan, 18 – Copenhagen, Denmark

Jeg skylder “SKAM” så meget, at jeg nok aldrig fuldt ud vil kunne udtrykke min taknemmelighed. Gennem min opvækst er jeg stødt på tv-serier og film om anoreksi, depression og andre psykiske lidelser, som på en eller anden måde kan glamouriseres og/eller gøres Hollywood-worthy. Det er jeg superglad for, da nogle værker er så godt skrevet, at de giver en form for forløsning til dem, der døjer med noget lignende. Før jeg så Isaks sæson, var jeg dog aldrig stødt på en repræsentation af, hvad det vil sige at have en skizofren mor. Selvom man aldrig helt finder ud af, hvilken sygdom hun har, kunne jeg se mig selv i Isak så meget, at det var skræmmende. Det var så smertefuldt at se, fordi jeg gennem mange år selv har skammet mig over min dysfunktionelle familie, som på ydersiden engang var perfekt. Ligesom Isak måtte jeg, dog som 16-årig, flytte ud, fordi min mors vrangforestillinger steg hende til hovedet. Da jeg så ham i episode otte, hvor Even fortæller om deres fremtidige bryllup og “Pretty Woman”, blev jeg trukket tilbage til alle de gange, min mor har fablet i flere timer om dem, der forfølger hende. Og det vakte sådan en kæmpestor frygt inden i mig for, at jeg en dag på samme måde vil falde for en, som vil tage mig tilbage til det mønster, jeg engang var fanget i i flere år.
Jeg lærte dog også i de senere afsnit, at det ikke er det samme mønster. For netop fordi Isak havde erfaring med sin mor, vidste han, hvordan han skulle håndtere dét at være omkring nogen med psykisk sygdom, og det gav ham samtidig en forståelse over for hans mors lidelse. I alle disse år har jeg ligesom Isak skubbet min mor væk, fordi det gør så ondt at skifte mellem at have hende tæt på til at være flere galakser fra hende, men sæson 3 lærte mig, at der også er en lykkelig slutning for folk med psykiske lidelser og deres pårørende. Jeg lærte, at jeg ikke hader min mor, men skizofrenien, og hvad det har gjort ved vores forhold. For jeg elsker hende jo – også selvom jeg ikke kunne redde hende.

Anna, 36 – Norway

Da jeg fikk høre om SKAM, tenkte jeg at dette kunne være interessant for meg som lærer i videregående skole å følge med på. Aldri hadde jeg trodd at serien kom til å få meg til å føle så sterkt. Som så mange andre, kan jeg kjenne meg igjen i det karakterene går igjennom. Eva når hun føler seg ensom og usikker, Noora når hun forelsker seg i “feil” gutt, Isak når han ikke klarer å kommunisere følelsene sine, og Sana når hun tror at gutten hun liker er forelska i venninna hennes. SKAM har tatt opp tema som ungdom trenger å lære om, og jeg tror den har hjulpet mange unge til å forstå seg selv og andre bedre. Jeg er imponert over hvordan SKAM er laget, konseptet er nyskapende og svært fengende. Jeg er også imponert over de talentfulle, unge skuespillerne som har fått oss seere til å leve oss så mye inn i karakterene de spiller. Mest imponert er jeg over Julie Andem som klarer å skrive ting vi alle trenger å høre, ting som er så bra at selveste politiet siterer det. Selv kommer jeg til å sitere og bruke SKAM inne i klasserommet så lenge jeg er lærer. Så til alle som har jobbet med SKAM: Takk for alt!

Matja, 37 – Norway

Kjære Julie Andem! Tusen takk for denne fantastiske serien! Takk for alt vi har lært! Takk for at du røsker i fordommene våre! Takk for at du tør! Takk for ungdommer uten filter! Du har hatt en fantastisk stab og noen utrolig talentfulle skuespillere. Men når de blir spurt om hvordan serien har blitt til, hvordan de kan spille så bra og hvordan skamuniverset har blitt så populært, så er svaret alltid: Julie Andem! Selv om det er absolutt heartbraking at Skam er slutt så må vi prøve å respektere det. Men lov oss at uansett hva du finner på nå: aldri slutt å spre skam-love, uansett på hvilken måte du gjør det på. For mennesker trenger Julie Andem!

(Og ikke vær redd – regningen for tapt nattesøvn og arbeidsfokus kommer i posten om noen dager).

Anonymous – Norway

I perioder kunne min første kjæreste plutselig gjøre uvanlige ting, ting jeg slett ikke forstod. Det imponerte meg, men det skremte meg også. Da jeg så Isaks skiftende ansiktsuttrykk i Plaza-scenen, var det som å se meg selv. Min kjæreste tok stadig mer drastiske valg på topp og bunn. Det var ekte kjærlighet, men ikke enkelt. Han ble 24 år. Takk for at jeg 20 år etter opplever at jeg forstår ham bedre.

Anna, 36 – Sweden

Jag tror inte jag sett någon serie som varit så naken, ärlig och respektfull i sin skildring av illa människor och deras olika perspektiv. Den visar komplexiteten i att vara människa på ett suveränt sätt. Jag önskar jag sett serien när jag var tonåring och när jag var ung vuxen då hade den hjälpt mig att inse att jag egentligen inte var konstig och fel utan bara mänsklig och unik precis som alla andra. Jag har blivit så berörd och jag har skrattat och gråtit och jag har inte ens kunnat se alla avsnitt om Even och hans sjukdom, det kom för nära då jag själv kämpar med psykisk ohälsa.

Camilla, 46 – Oslo, Norway

Takk til alle som har bidratt til å lage Skam! For en fantastisk serie, med respekt i bånn, masse lag og varme. Det var en fin reise gjennom nesten to år.
Jeg har fått anledning til å gjenoppleve, føle intenst og sterkt, kjenne meg igjen og identifisere meg så med mange av karakterene, få reflektere med med-Skammere, bli utfordret, – jeg har i det hele tatt lært masse og faktisk så føler jeg at jeg har blitt et bedre menneske. Ikke minst har jeg fått et slags trøkk, via Isak, på å ta vare på meg selv for å bli i bedre stand til å “leve ekte”. Livet er NÅ, traff meg rett i sjel og hjerte. Livet er virkelig kort, og hvis man lar det passere og bare overlever i stedet for å trives, så er man ikke tro til seg selv. Og jeg trodde jeg skulle klare å tak i eget i høst. Bryte ut av et forhold med en mann jeg er veldig glad i, men som dessverre ikke er bra for meg og som drar meg ned, gjør meg liten og sliten. Men jeg prøver enda. Snart vil jeg finne styrke til det dog. Skam-verden har uansett bidratt og vekket meg på et vis. Det vil ta tid, men jeg vil komme dit. Det er jeg sikker på. Jeg gleder meg.

 

Gro, 36 – Trondheim, Norway

Som bipolar selv, tenkte jeg gjennom sesong 3 at Even også kunne ha sykdommen. Alt det triste jeg så i øynene hans, hint om angst i samtalene med Isak, men også det flakkende ved han, jeg kjente igjen følelsen av å ha litt for mange tanker å holde styr på, for mye å prosessere, tankerekker som springer ut av kontroll. Det å måtte holde alt inne i seg for å passe inn.

Jeg lever et normalt liv med min diagnose, men veien hit har vært beinhard. Å følge Even har slått pusten ut av meg. Prosessen fram til her jeg er i dag har kommet fram i bevisstheten min igjen, og jeg tenker mye på alle Even’ene der ute. Det de må igjennom før de lærer seg å takle sykdommen.

For mange var den mest sjokkerende scenen da Even fikk en manisk episode, leide en suite på Oslo Plaza og vandra naken rundt i gatene. For meg var det en forløsning, en bekreftelse. Even har en sykdom; en ubalanse i noen kjemikalier i hjernen. Det vanskeligste med sesong 3 for meg var å se øynene til Even som spør så intenst “kan jeg få lov til å åpne meg for deg uten å miste deg?”. “Du kan ikke unnslippe tankene dine”, sier Even. Det er sånn det er. Jeg har lært å leve med tankene, men de er der. Jeg har klart å leve med følelser som ikke kjennes helt “ekte”. Kaos. Som en rus.

Nå har jeg sett meg selv i en karakter i en TV-serie. Sett smerten, fortvilelsen, beruselsen, spontaniteten, perfekt portrettert av Henrik Holm, i en karakter skapt av geniale Julie Andem. Jeg har også sett diagnosen bli analysert, romantisert og krisemaksimert på sosiale medier. Jeg er veldig glad for at diagnosen får fokus, og at Julie Andem har satt i gang tankeprosesser og diskusjoner mellom folk. Det er et stort steg i retning avmystifisering av bipolar lidelse. Even har vist meg ting jeg lenge har fortrengt.

Jeg har vært åpen om diagnosen min i mange år, men det var en porsjon skam igjen. Det var viktig for meg å være normal. Å ikke være en byrde. Takk til Julie Andem for å ha låst meg opp. Nå er skammen borte. Jeg lever ekte.

 

 

Anonymous, 19 – Sweden

Jag har under de senaste åren kämpat med att våga vara troende. Det är inte så himla enkelt när min familj inte är det, mina vänner inte är det, mina lärare inte är det och det verkar som att hela det svenska samhället är överens om att tro är något förlegat som bara dumma människor (och möjligen även invandrare, av någon anledning) kan få syssla med. Du blir inte tagen på allvar som troende. Inte i klassrummet, inte i matsalen och inte vid middagsbordet. För religion, det är något som “de andra” håller på med. De inte har något annat val, eller inte har förstått hur världen egentligen fungerar.

Jag är så otroligt tacksam för att Sana fick en egen säsong. Det har betytt så mycket för mig. Jag kan se mig själv i henne, särskilt i de scener där hon ler när hon förklarar sin tro. Eller där vi får besöka hennes heligaste stund: bönen. Trots att jag själv inte är just muslim, så har Sanas säsong inspirerat mig på ett så fantastiskt viktigt sätt. När jag har blivit trött på att känna mig utanför, så har jag kunnat hämta energi och mod från henne, och insikten om att jag inte är själv. Tack, SKAM, för att ni försåg mig och så många andra ungdomar med en bild av en ung troende som inte är manipulerad av sin familj eller församling, inte tvingats till sin tro, inte accepterar omoraliska arv som religionen för med sig, och inte framställs som galen. Tack för att inte jag blev “en av de andra”, just denna gång.

Anonymous – Norway

Takk for at dere har skapt en helt spesiell serie. En symfoni av gode historier, viktige budskap, morsomme detaljer- musikk som passer perfekt til scenene- eminent arbeid både foran og bak kamera. Hver sesong har sin særegne kvalitet. Sesong 3 er den som har gjort mest solid inntrykk på meg personlig. Selv om jeg er en heterofil voksen kvinne kan jeg relatere sterkt til Even og Isak og deres kjærlighetshistorie. Jeg har ikke sett forelskelse bli portrettert på en så hudløs måte tidligere. Jeg føler virkelig det de føler. Kjærlighetscenen på hotellet i episode 8 er den vakreste kjærlighetscene jeg noen gang har sett på film. Som Isak har jeg opplevd den store euforiske kjærligheten -og så brutalt mistet den jeg elsker. Som Even har jeg som ung vært gjennom et psykisk sammenbrudd. Jeg har kjent på redselen for å få tilbakefall. Jeg har kjent på den lammende frykten for å bli dømt av andre dersom de visste om sykdommen min. Jeg kjenner den fortsatt. Jeg har kjent på angsten for at den du elsker vil avvise deg om han kjente til fortiden din. Frykten for å bli forvist til det mørkeste mørke gjør noe med deg. Den kan få deg til å flykte fra kjærligheten og det gode i livet ditt. Den kan få deg til å gjøre akkurat de handlingene du ikke skulle gjøre- få deg til å blamere deg selv- selv om det var det du fryktet mest. Den etterlater deg med følelsen av å være helt alene og maktesløs. At det er bare du og tankene dine i uendelig tid. Jeg elsker at Isak gir Even en ny sjanse og viser ham at han er verdt å elske. Jeg elsker at SKAM viser oss at Even er så mye mer enn sykdommen sin.

Lisa – Uppsala, Sweden

Hur ska jag börja det här? Med hur Eva kröp in under kläderna på mig, kanske: hur jag plötsligt kom ihåg hur det var att vara sjutton år och ikke vite en dritt om var jag hörde hemma? Eller med säsong Evak, som fick mig att minnas hur det var att vara Emma (på ekte, och det gjorde ont!) och som på samma gång fick mig att vara kär i Isak och vara Isak? Vad gör man med så många känslor? Julie Andem, Mari Magnus & crew, låt mig bara ödmjukt tacka er: för det ni visat oss, det ni låtit oss ana, och allt däremellan. Tusen tack för en jävla resa, ett vidunderligt arbete, och för insikten att allt (precis allt!) er love ❤❤❤❤❤

Miriam, 37 – Denmark

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal begynde …. jeg har læst så mange fine ord om SKAM den sidste tid og vil gerne også selv sende en tak og prøve at fortælle hvorfor SKAM har rørt mig så meget… jeg er fuldstændig SKAMbidt, en Skampa loompa….! En 37årig kvinde, gift på 10.år og mor til 3 dejlige drenge….
jeg har været sygemeldt fra jeg var 34 -37 år… med kraftig stressbelastning grundet nogle private udfordringer… som førte til depression og kortvarigt møde med angstanfald.
Jeg har lukket mig selv så meget inde og væk fra mine følelser. Først for ikke at knække, jeg skulle være stærk! Og bagefter da jeg VAR knækket, gjorde jeg alt for ikke at knække igen, så endnu engang lukkede jeg så meget af som jeg kunne. Der kom SKAM ind i billedet; SKAM har åbnet mit sind og lavet en direkte strøm ind til mine følelser! Første gang jeg så SKAM i slut december 2016 var jeg nærmest klar til indlæggelse… Især sæson 1 og 2 ramte mig og jeg følte ALT som Eva og Noora følte, det var hårdt! Men her et halvt år efter, kan jeg se at SKAM har “vækket” mig og givet mig kontakt til mig selv og mine følelser. Jeg har fundet mig selv… og mine tanker om at jeg har spildt år af mit liv og at tiden bare glider mellem fingrene på mig…. livet er nu! Mennesker trenger mennesker!
Selv mine angst anfald kan relateres til SKAM: Frykt sprer sig, men det gjør heldigvis kjærlighet og! Jeg har fundet endnu mere kærlighed til min mand, mig selv og livet!
Livet er ikke ved at slutte – jeg er stadig UNG! Så ung som jeg nogensinde vil være igen… jeg har søgt ind på universitetet og skal læse en kandidat!
SKAM er følelser og genkendelse, glæde, sorg, komik og sammenhold! SKAM har åbnet mine øjne og mit hjerte.
Tak for SKAM❤️

Eva, 52 – Norway

Guru Andem har laget stor kunst – med mening!
TUSEN takk til alle som har vært med på å lage dette parallelle universet, der vi vanlig dødelige har kunnet kjenne oss igjen og føle det vi føler.
SKAM er laget så fantastisk at jeg har VÆRT alle hovedpersonene.
Sesong 1. Jeg heter også Eva og flyttet mye i min barndom. Så jeg gjenkjenner så absolutt det å være på alerten og prøve å passe inn. Takk til Lisa som portretterte Eva så vidunderlig.
Sesong 2 var Noora den badass-girl som jeg prøvde å være, men som jeg aldri rakk til anklene! Jeg var også med fuckboys og ble utnytta – og da Noora tok rotta på Nico jubla jeg. Da gjorde liksom Noora opp for det jeg burde ha gjort for lenge siden. Takk til Josefine som spilte så utrolig godt og gjenkjennende.
Sesong 3 må være århundrets kjærlighetshistorie! Jeg ble en 17 år gammel homofil gutt i skapet, selv om jeg IRL er 52-årig gift CIS-dame med tre barn. Det å formidle så store følelser og så mye usikkerhet er utrolig godt gjort. O helga natt ga meg en ut av kroppen-religiøs opplevelse! Jeg har selv hatt depresjon, og jeg var hellig overbevist om at Even (i alle fall ville forsøke å) ta livet sitt! Jeg formelig sprang sammen med Isak og ropte og skreik. Da “Du er ikke alene”-replikken kom, brast alle sluser! Så vakkert! Så viktig! Og for en lettelse at Even ikke gjorde noe dumt! Venninna mi sin lillebror takla ikke å oppdage at han var homofil og han tok livet sitt. Bjørn Erik skulle ha hatt SKAM på sin tid – og om mulig tatt en annen avgjørelse. https://www.youtube.com/watch?v=pRyjmiOJ_ic
Takk til Andem for å tørre å ta tak i vanskelige ting – og å gjøre dem på en så vakker, sart og empatisk måte. Jeg er sikker på at dere redder mange. Tusen takk til Tarjei for en vanvittig god prestasjon.
Sesong 4, der alt avrundes var jeg også hekta på. Bestevenninna mi er muslim og jeg er humanist. Det GÅR bra! SKAM har vist meg speilet når jeg tror jeg ikke har fordommer. Takk til Iman for Sana, du er supertøff!
TAKK!
Alt er love <3

Henriette, 15 – Norway

Takk Skam, for alt.
Mamma viste meg Skam under sesong 2, og det intresterte meg ikke så mye på den tiden selv om det var spennende på et vis. Min største interesse var å få vite mer om Isak, etter hva vi så på slutten av sesong 1 etter at Noora hadde lånt mobilen hans.
LGBTQ+ er en viktig del av meg som panromantikker og dessuten så er han favoritten min. Jeg følte vi fikk bare vite om jentene, og det gjorde meg nysgjerrig på Isak, Jonas og senere Magnus og Madhi. Så kom sesong 3 og jeg fikk ikke sett den før januar 2017. Jeg så hele sesongen på en kveld, vanligvis så gråter jeg ikke over serier… men denne gangen gjorde jeg det. Historien til Isak og Even gjorde en stor innflytelse på meg og jeg er kjempe glad for at jeg fikk se historien deres. Jeg følte jeg kunne se meg selv i både Isak og Even på visse tider, og jeg følte at jeg endelig kunne forstå noe om meg selv. Å se hvor mye Isak har positivt forandret seg etter han møtte Even er utrolig, og jeg er så glad for å se at han er stolt for hvem han er.
Alle karakterene har en del av hjerte mitt sammen med skuespillerene. Spesielt Tarjei og Isak.

Skam har gjort meg stolt av å være norsk. Ja, vi har masse å være stolt over i dette landet… men ingenting et like stort som det Skam viser. Og jeg er stolt over hvem jeg er, noe som Skam faktisk har hjulpet meg med.

Skam har lært oss så mye, så når jeg ser på serien en gang til, tenker jeg på det som noe å glede seg over, en påminnelse og at alt bra vil komme til en slutt.

Husk:
“Du er ikke alene”
“Livet er nå”
ALT ER LOVE

Sesong 3 er den jeg ser mest, og dette er hva jeg tenker mest.

Takk Julie Andem for denne fantastiske serien. Takk alle Skamskuespillerne for å gi fortellingene liv. Stor takk alle som har vært med å skape det vi fikk av Skam.

Folk oppfører seg mer ‘voksent’ etter Skam. De er mer forsiktige på hva de sier på en måte. Noe jeg er kjempe glad for.

Igjen, tusen takk til de.
❤️ Alt er Love ❤️

Anonymous, 31 – Denmark

Takk takk TAKK for fantastiske SKAM.
Fældede min første tåre i sæson 1, da jeg mødte mit eget 16-årige jeg i Eva.
Følte den første varme forelskelse i sæson 2, da spændingen mellem Noora og William bjergtog mig.
Følte fuldkommen opslugende forelskelse i sæson 3, da Isak mødte Even.
Græd for Sana og hendes udenfor-følelse og splittelse i sæson 4.

Takk for rejsen. Den var uforglemmelig, smuk og lærerig.

Anonymous, 26 – Lofoten, Norway

I en alder av 19 år mistet jeg bestevennen min for han skammet seg så over å være homofil. Skam er serien jeg lenge har tenkt på burde ha kommet. Tusen takk Skam for at dere har oss lærdommer på en så fantastisk fin måte, for at dere har tatt de vanskelige problemstillingene å vist verden hvordan ting skal være. Jeg er utrulig stolt over at en liten gruppe mennesker fra lille Norge kan være med på å sette vanskelige ting på agendaen, at dem viser hvordan det er å være ung på en så ekte og genuin måte. Vi har en lang vei å gå for å få bukt med fremmedhat, homofobi ol. men Skam har gjort veien litt kortere.

Mona, 37 – Norway

Aldri før har en tv-serie engasjert meg så mye og fått meg til å føle så mye. Ble hekta under sesong 2, elsket både den og sesong 1.

Men sesong 3 var virkelig den sesongen som gjorde størst inntrykk på meg. Jeg er så utrolig imponert over hvordan Andem har lykkes i å skape en serie som er så gjennomført, og som har så utrolig mange lag. Real time konseptet gjør at man blir karakteren, føler det karakteren føler. Noe lignende har vi aldri sett før, og jeg tror ikke vi noen gang kommer til å få en lignende serie som er lagd så bra. Jeg er evig takknemlig for at jeg fikk oppleve dette i real time.

Jeg har fått venner via Skam, andre Skam-fans på Facebook-grupper og via Instagram. Det utrolige samholdet i Skamily betyr mye. Jeg har fått venner for livet, og jeg er utrolig takknemlig for det.

Tusen takk Julie, Mari, Håkon, Susanna, og alle andre som har vært med å skapt Skam! Dere har lagd historie, og jeg er så stolt!

Tusen takk til alle de flotte skuespillerne som har vært med å lage Skam, spesielt Tarjei og Henrik, Evak vil for alltid være i hjertet mitt. Og Iman, for en imponerende tolking du gjorde av Sana! Du har sprengt grenser, og gitt oss mye kunnskap.

Tusen takk til alle mine venner i Facebook gruppa “Skam Fri og Ekte 20+”, uten dere hadde Skam-opplevelsen blitt mye, mye fattigere. Og takk til dere andre 15 som sammen med meg skapte Fri og ekte, gruppa som vi er så stolte av! ❤️

Alt er love ❤️ #lovefromskamily

Kendall, 17 – United States

I found skam in a time when I felt really lost. It sounds stupid, but watching this show has made me kinder, more empathetic, and more introspective than anything else. It’s been a whirlwind, but it’s something I wouldn’t trade for anything. The friends I’ve made along the way understand me more than I do myself and being able to resonate with this show is the most comforting thing I’ve experienced in a long time. Takk for alt, skam.

Anonymous, 27 – Sweden

Tusen tusen TACK för att du öppnat mina ögon, Julie Andem. Jag skäms för att erkänna att jag tidigare delvis sett en förtryckt kvinna när jag sett en kvinna i hijab. Nu ser jag istället Sana – en cool, stark och självständig jenta. TACK Julie Andem och Iman Meskini för att ni har visat en annan sida av Islam än den vi vanligtvis matas med. TACK för att ni visat att religion kan vara något oroligt fint.

SKAM har även inspirerat mig att vara mer öppen mot mina vänner och våga prata. Att våga uppmärksamma när något inte verkar stå helt rätt till med en vän, och även våga prata om mina egna problem. TACK för det!

Christine, 51 – Denmark

Verden trenger Skam, og det gør jeg også.
Skam holdt håbet oppe og kærligheden og det menneskelige i fokus. Vi er fulde af fejl og udviklingsmuligheder, sårbare og skønne. Alle andre steder er diskussioner om politik og det at være menneske så hårde, konfronterende. Selv når jeg lytter til de, der har holdninger jeg er enige i, synes jeg hurtigt de bliver så firkantede, så dogmatiske at høre på. Skam viser os noget andet. En anden måde at se på verden, et håb. Den viser os hvad vi indeholder. Alt det potentiale vi har.
Skam har ikke bare været en serie, med en fantastisk realtidsoplevelse, et kunstværk, skabt af geniale, kreative mennesker med stor følsomhed og tons af humor. Den var ikke bare “derude”.
Den eksisterede også hos os, de skambidte, “the skamily”. Vi har grint og grædt, diskuteret, lyttet åndeløst og med tårer i øjnene på hinandens erfaringer, ligget vågne om natten, utålmodigt ventet på det næste livstegn, haft henførte forelskede smil…
Den forandrede mig. Mit fundament, mine tektoniske plader forskubbede sig i mødet med Skam. Det er så fuldstændig vanvittigt, men jeg tror, jeg ikke rigtig vidste hvordan to voksne mennesker viser og udtrykker deres kærlighed til hinanden, hjerte til hjerte, før jeg så sæson 3! Og jeg har et barn og flere forhold bag mig (!) Manuskriptet, instruktionen, hele set-up’et og de fuldstændig eminente skuespilpræstationer, kombineret med realtidsoplevelsen og diskussionerne undervejs på de sociale medier nåede dybt, dybt ind og forandrede mig, forløste mig. Jeg er ikke længere den samme, min verden er ikke længere den samme.
Jeg opfatter også andre mennesker anderledes end før, ser vores fantastiske potentiale, al vores sårbarhed og ufuldkommenhed. Skam talte til mit hjerte, og ikke bare mit intellekt. Den nåede mig helt derinde, hvor der er blødt og sårbart, og dermed kunne den forandre mig.
Så tak, af hjertet tak <3

Anonymous, 54 – Denmark

Er det muligt at takke SKAM Crew nok? Det kunstværk I har efterladt har gjort en kæmpe forskel for mig. Før var min hverdag trist, ensom og tom. For syg til at være blandt mennesker IRL. Så så Jeg SKAM, måtte dele med andre og fandt flere SKAM grupper jeg følger. Nu er jeg glad når jeg vågner. Se nu for jer Isak som vågner og leder efter mobilen😂 -er der mon skrevet nyt om SKAM?
Sæson 3 ramte mig så voldsomt at jeg måtte tegne mig ud af det. Tegne mig ud af min sorg, min skam. Og det er jeg evigt taknemmelig for. At få mig til at se skammen, og tilgive mig selv.
Jeg har en alder hvor man har oplevet en del. Men jeg havde ikke set og bearbejdet skammen, fandt jeg ud af.
Som halvtysk, med en tysk mor i DK i 60’erne, mødte vi had, jeg blev mobbet og holdt udenfor i min klasse. Gid jeg havde mødt en Isak der!
Jeg har haft en far hvor jeg kun fik kærlighed hvis jeg gjorde som han ville. Jeg har haft en skizofren kæreste som jeg måtte flygte fra for at overleve voldtægter og vold.
Jeg har mistet mit elskede job som lærer, efter en meget uheldig hjernerystelse, som gør at jeg ikke tåler mange indtryk. Det er en kæmpe sorg💔 Ved at følge jer på Hartvig Nissen❤️❤️❤️ kom der plaster på såret, og jeg har elsket jer som var i mine egne elever,-mine elever har jeg ofte elsket som var det mine egne, fordi jeg ingen selv har. Jeg vil fortsætte at tegne så godt jeg kan. Det giver mig en glæde for da er jeg tættere på SKAM.
Men det som også er det helt fantastisk er at jeg bruger SKAM og tegning som genoptræning af min skade. Jeg har lært at forstå norsk, så jeg nu kan se norsk tv uden undertekster og læse norske bøger. Min koncentration bliver målbar bedre. Og min hukommelse har godt af at se klip igen og igen! Så istedet for den negative spiral som jeg levede i før, så er jeg i en positiv opadgående spiral. Tænk om det lykkes mig en dag at rejse til Oslo?

Kate Brogaard Madsen, 50 – Aalborg, Denmark

Min datter på 18 år opfordrede mig til at se SKAM, for som hun sagde, ” det er sådan det er “. Og ja, sådan var det også da jeg var 18, faktisk var vi yngre dengang😏, jeg blev sendt tilbage af memory Lane.
SKAM kravler under huden på en, debatterer mange seriøse problemstillinger, samtidig med at skildre unges liv udenfor familien, deres liv, det vigtigste i den alder, det skal vi huske på som forældre😉.
Venner, veninder, tolerance, alkohol, hash, utroskab, fester, forelskelse, kulturer, sex, spiseforstyrrelser, forhold til forældre/ eller mangel på, psykiske sygdomme, homoseksualitet, gymnasie, grupperinger, uvenskab, forsoning, stress, usikkerhed, styrke, religion osv.
Skønne unge mennesker alle som en… meeen ISAK og Even er fantastiske, at se ISAK vokse mentalt og fysisk, at se deres kærlighed, meget underligt at den ikke er ægte, for man tror på dem, hepper på dem og kommer til at elske dem.
Tusind tak for en fantastisk oplevelse og tak til min datter for at insisterer på at jeg skulle se SKAM.

Alt er LOVE❤️

Anonymous, 50 – Norway

Kjære Julie,kjære Skamredaksjon og kjære skuespillere <3

Dette har vært en utrolig reise i egen virkelighetsoppfatning. Selv om jeg ikke har følt meg spesielt fordomsfull fra før, så har jeg på en merkelig måte mistet noen fordommer jeg ikke visste at jeg hadde. Jeg kom ganske sent inn i serien, når sesong 3 begynte, men har selvfølgelig memorert både sesong 1 og 2 i ettertid. Sesong 3 var nok den som traff meg mest, sikkert fordi jeg var uforberedt på real time effekten, i tillegg til to fantastiske skuespillere som på en merkelig måte klarte å dra oss inn i deres følelsesliv. Kan aldri huske noen gang å ha blitt så dratt inn i en kjærlighetshistorie. Og det at det var to tenåringsgutter var noe jeg rett og slett ikke tenkte på etterhvert, jeg så bare kjærligheten mellom dem og at de måtte få hverandre. Og sånn var det nok for mange. Dere har virkelig skapt noe unikt med denne historien, og fått oss “litt” utenfor målgruppen til å kjenne på litt følelser vi nesten hadde glemt vi hadde også – og løfte blikket litt igjen og se oss om etter vår egen episke kjærlighetshistorie. Uken mellom episode 8 og 9 var rett og slett slitsom rent følelsesmessig, (på en positiv måte vel og merke).

Jeg merker også at jeg passer meg for å bli for generaliserende, og tenker på hva Skam har lært meg. Selv om sesong 3 var den første som treff meg, er jeg like glad i alle sesongene. Har lært masse om de forskjellige temaene som ble tatt via diskusjoner på FB. Skamfansen kan mye, og de deler gjerne av sin kunnskap. Og de mest engasjerte er like varme som Skam, det er ikke tilfeldig at de ble fans.

Elsker alle karakterene, de kan vi både le og gråte av og sammen med. Elsker blandingen av humor og alvor. Takk for den nydelige siste episoden i sesong 4, elsket den. Det ble bare 4 sesonger, men de kan vi se på mange ganger. Og det kommer jeg nok til å gjøre. Vi oppdager noe nytt hver gang. Skam har betydd mye for mange rundt om i verden, og det kan dere være veldig stolte av. #Alterlove

Natacha, 18 – United Kingdom

Jeg begyndte at se SKAM i marts efter min Farmor på 80 som bor i DK forslog at jeg så det. Jeg hurtigt fandt en link til at se det på internettet og gik i gang med det samme og så alle tre sæsoner på en uge (i mens at være på skole og læse til eksamen, oops!) Jeg bliv helt betaget af det når jeg hurtigt så mig selv som Noora i S2, da jeg har nogen forskellige holdninger til alkohol, fester, hooking osv. til mine veninder og dem omkring mig. Det var rart at få ad vide igennem en figur på skærmen at jeg ‘er ikke alene’, at jeg ikke er den eneste der har det sådan. At se Noora håndtere alle de ‘fuckboys’ og moralske problemer hun mødte i sin sæson gav mig trøst at det var ok at gøre tingene på en lidt anden måde. Så S2 var den sæson som havde den største indtryk på mig. At se SKAM har også haft et stor indtryk på min identitet som Dansker. Jeg har aldrig boet i Danmark, men har vokset op med Dansk baggrund. SKAM har fået mig til at lære så meget mere om den Skandinavisk baggrund og daglig livsstil, og om hvordan det er at være ung i den land/samfund jeg føler jeg tilbehør. SKAM har haft den bedste effekt på mit liv, mere en jeg troet den ville have! Den har fået mig til at række ud til andre seer i andre lande, bla. Norge, Sverige, Danmark, Holland, USA og Schweiz, hvor fra jeg har fået nogen rigtig gode veninder som jeg snakker med hver dag, hvor vi hjælper hinanden at håndterer vores problemer og sørger, lige meget hvor store eller små de er- vi har alle vores forskellige måder at håndterer svære situationer, og det er lige det som SKAM har gjort: at have den fantastiske effekt på os alle at vi hjælper hinanden om hverdagen uden at tænke på det, lige meget hvad for en land, kultur, religion eller andet baggrund man er fra! Og det er noget som jeg kommer aldrig til at glemme. SKAM har kun gjort mig, og sikkert mange andre, til en bedre person og veninde til andre, som er en stor del af hvorfor den er så elskede hele verdenen over.

Anonymous, 40 – Aarhus , Denmark

Håb, modløshed, forelskelse, frustration, glæde, lettelse, kærlighed og og og …
Mit ny-tillærte norske begreb, “berg- og dalbane”, passer perfekt på min oplevelse af Skam. På de følelser jeg gennemlevede. På en måde parallelt til mit rigtige liv.
Når jeg bekymrede mig over Isak, der var helt alene i et helvede på jord eller da tårerne løb ned ad kinderne, da Los Losers bussen kom som en befriende frelsende kikset rød engel og frelste Sana!
Men hvad har ændret mig og sat spor i mig?
Helt klart Nooras lille citat på væggen ved spejlet.
“Everybody is fighting a battle you know nothing about. Be kind. Always!”
Det har ændret både min opfattelse af mig selv, når jeg ser mig i spejlet, men allermest i mødet med mine medmennesker.
Be kind. Always❤️

Anonymous, 25 – Norway

TAKK Skam!!

Jeg begynte ved en tilfeldighet å se da sesong 2 gikk, og der og da ble jeg hekta på sekundet. Det var da William og Noora var på første date.
Var litt usikker i starten på om William ville ha Noora kun fordi hun var avvisende, men så fort at det var mer der.
Altså den kjærlighetshistorien deres har grepet meg så voldsomt, aldri opplevd noe lignende. De to som manglet foreldrene i livet sitt, som slet med å føle seg elsket.
Egentlig to ensomme sjeler som gradvis åpnet seg mer og mer for hverandre, den “Angst” episoden er noe av det sterkeste jeg har sett. Noora som til slutt bryter sammen i armene til William, etter å ha stengt seg inne i flere dager. Han skjønner at det er noe galt, og passer på henne. De som sier han utnyttet og presset henne lyver, eller har ikke sett hele sesong 2. Så mye kjærlighet han viser henne, og den talen “mennesker trenger mennesker”. Fantastisk.
Alle sesonger har tatt opp viktige temaer, og hver og en betyr ulikt for oss.
Isak sin sesong tok opp homofili som er viktig, men for meg ble ikke den noe engasjerende. Den ble litt kjedelig sammenlignet med sesong 2, det var nesten kun om Evak hele tiden. De andre ble nesten helt borte.
Nå følte jeg på en måte nesten en sorg , Noora kom tilbake uten William fra London.
Tenkte , nei det kan ikke skje…. Var alt det de hadde bare en drøm, ja, Thomas H hadde sluttet så de fikk et problem. Men det var vondt å se på, var hele sesong 2 forgjeves? Så kom sesong 4 som ble en litt annerledes, men veldig bra! Ja, siste sesong de betydde at vi fikk se mer av de andre igjen!
Det ble endel prat om William, så jeg begynte tidlig å håpe på at han kom tilbake…
Så da endelig stiger han ut av bilen, tror aldri jeg har vært så glad!
Resten er historie, vi har vel aldri sett dem så lykkelige som da de kom tilbake etter 4 dager. Williams historie fra Bygdøy, fantastisk! De to har en så fantastisk kjemi, alt blikk berøring osv. Det blir så ekte, skulle så gjerne sett mer av de to. Takk Julie Andem

Christina, 42 – Denmark

Mit hoved er fyldt med alle mulige tanker om Skam og den rejse vi alle har været på. Men i mit hjerte står to ting stærkest, to ting som altid har betydet uendeligt meget for mig – smukke billeder og stemningsfuldt musik. Et smukt billede, der rummer stemninger, tanker og følelser, formidlet uden det talte ord! Musik, der rammer hjertet, musik, der sætter tanker og følelser i gang eller forstærker dem tifold!
Tusind tak for den magiske kombination af smukke billeder og perfekt musik, der for mig er Skams fineste trademark. Jeg har billeder brændt fast på nethinden og musik gemt i hjertet, der har fået mig til at føle, som aldrig før!
Af hjertet tak, Chris
#alterlove
#nåsmilerlivet

Anonymous, 24 – Norway

Skam fikk meg til å føle meg mindre alene om å oppleve voldtekt. Selv om Noora heldigvis ikke ble voldtatt var det rørende å se hvordan hun snakket med vennene sine om det som skjedde mot henne. I tillegg var jeg sammen med en gutt som var bipolar en periode. Noe som var veldig vanskelig. Så takk Julie Andem og skam for at dere tok opp så viktige temaer jeg aldri har sett på tv før. Det som føltes mest stort for meg var å snakke med masse kompiser som så serien og forsto ting fra en jente sitt perspektiv. Når han ene fortalte at han gråt av å se hvor vondt Noora hadde det. Og at han faktisk ikke hadde forstått hvor tungt det kan være å være jente. TAKK<3

Carina, 44 – Stockholm, Sweden

Tack Skam, för en upplevelse som går utanpå allt jag varit med om tidigare. Som många andra upptäckte jag serien under säsong 3 och började följa i realtid på en gång. I det 9 dagar långa uppehållet (som var ren tortyr) plöjde jag säsong 1 och 2, vilket gjorde väntan på fortsättningen av säsong 3 lite mindre plågsam. Det var fantastiskt att få lära känna alla karaktärer från början, mitt i allt ihop. Jag slogs gång på gång av hur fantastiskt realistiskt skådespeleriet var från alla, men jag kan inte undgå att speciellt nämna Tarjei och Henrik, vars prestationer i Isaks säsong golvade mig fullständigt. I synnerhet Tarjei, som är helt överjordiskt bra. <3

Tack Skam, för en upplevelse jag aldrig kommer att glömma! Och TACK för att ni visade oss kärleken i dess absolut renaste form – den mellan Isak och Even.

TACK! <3

Anna, 19 – Denmark

Skam har vist mig, hvor meget kærlighed der er i verden, og hvordan mennesker fra nærmest hele verdenen kan samles om én serie. At tænke at en norsk tv-serie kan det, giver mig en tiltro til, at hele verdenen ikke er af lave endnu, og at der stadigvæk er gode mennesker tilbage.

Jeg føler mig utroligt beriget over at have set denne serie, og selvom jeg oprigtigt græd under slutningen, er jeg også glad for at have fået oplevelsen, for mit hjerte, sind og krop er oprigtigt blevet beriget. Og det føles oprigtigt som om, jeg har mistet en bunke tætte venner.

Tak Julie Andem + hele crewet.

#ALTERLOVE

Lina, 28 – Lund, Sweden.

Tack för en helt otrolig serie och parallellt universum.
Tack för att ni skapat en serie med karaktärer som finns på riktigt och att ni tagit upp ämnen som är viktiga. Tack för alla genomtänkta detaljer. Tack för att ni gav oss en skattjakt och en utmaning.
Tack för att ni gjorde en ganska pissig vinter till en underbart härlig vår med säsong 4.
Tack för Kosegruppa Sverige <3
Julie Andem, du är ett geni!
Alla skådespelare- ni är fantastiska!
Alt er Love <3

Anonymous – Denmark

Tak for et stykke kultur, der har ramt mig lige i hjertet ❤️ Tak for at sende budskaber, som bekræfter mig i, at mine værdier er rigtige. Det har givet mig et kæmpe selvværdsboost at vide, at jeg ikke er alene med de følelser. Tak fordi I har givet mig SKAMily. Jeg har aldrig følt mig så meget hjemme som jeg gør dér. Tak 🖤💛

Elisabeth, 37 – Denmark

Jeg kom ind i dette Skam univers da sæson 2 startede, havde inden opdateret mig med sæson 1. Jeg blev med det samme benovet over disse unge mennesker og hvor oprigtigt de spiller, måden historien bliver fortalt på og det perfekte musikvalg, der understøtter de følelser, der er i de forskellige scener. Handlingen er virkelighedsnær, det er okay med en bums og man får følelsen af, at det her er virkelige mennesker, og ikke fiktive personer.

Jeg bliver igen 17 år, og kastet tilbage til en tid hvor teenager endorfinerne pumper rundt i kroppen, for jeg føler virkelig med karaktererne. Man kan relatere til noget i hver sæson, men særligt sæson 3 rørte mig på en hel speciel måde. Det samspil der var mellem Isak og Even er noget man sjælden ser leveret så intens, og af så unge mennesker.

Nu er Skam slut, og jeg sidder tilbage med en taknemmelighed over at have fået denne serie,
Alt er love ❤️

Eva, 37 – Sweden

Tack för SKAM- detta parallella universum som så många av oss behövde få leva i ett tag.

Tack för att ni inte underskattade oss tittare, utan att ni genom genialiska detaljer i manus och framställning, ständigt utmanade oss.

Tack för att ni skapat konst genom en helt makalös samverkan av bild, klippning, manus och inte minst musik.

Tack för att ni med skådespelarinsatser som i synnerhet Tarjei Sandvik Moes gett prov på osannolik talang i sin renaste form!

Tack för Evak – den kemi som finns mellan skådespelarparet är sensationell.

Tack för ert mod- och att ni inte väjt för de svåra frågorna och ämnena.

Tack för att vi genom Even har fått en efterlängtad ambassadör för psykisk ohälsa och att vi fått se att psykisk ohälsa har fler nyanser än bara svart.

Tack för att vi genom Sana äntligen fick en muslimsk kvinna i en huvudroll.

Tack för allt hopp, alla tårar, alla skratt, all spänning, all gemenskap och alla lärdomar.

Tack för att vi genom kärleken för SKAM har fått mer kärlek för varandra, och oss själva!

Anonymous, 37 – Sweden

Det var höst. Jag hade blivit lämnad av den man jag trodde att jag skulle gifta mig med, pappan till mitt barn. Jag var tom. Grå. Flack. En kväll, letade jag i brist på annat upp SKAM, den där serien som syrran sagt att jag bara måste se. Äsch. Jag hade inte fastnat för någon tv-serie på länge. Varför skulle SKAM vara annorlunda?

Två dagar senare hade jag sett klart 3 säsonger. Och inom mig hade något förändrats. Isbiten hade smält. Jag hade fått färg igen, och inom mig hade plötsligt ett svagt hopp börjat glimra.

Särskilt betydelsefull blev säsong 3. När Oh helga natt-scenen visades började jag som inte hade gråtit en tår sedan min separation, att gråta hejdlöst. När Isak såg in i Evens ögon och sade “Du er ikke alene”, forsade ett helt års sorg och ut ur mig. Men mellan hulkningarna insåg jag att jag inte kunde sörja något som jag inte haft. För det jag hade i min relation kunde inte vara riktig kärlek. Fast vi varit ett par så insåg jag att jag känt mig ensammare i denna relation, än jag någonsin gjort tidigare. Isak och Even, två fiktiva figurer vars kärlek gestaltades så oförutsägbart äkta, lärde mig något som säkerligen hade tagit år att komma fram till annars. Nästa dag vaknade jag med ett leende på läpparna. Jag kunde inte få det jag upplevt genom SKAM ur huvudet och ur hjärtat.

Känslan sitter fortfarande kvar, ett halvår senare. Då har jag därtill fått uppleva säsong 4 och en gemenskap i Skamily som jag aldrig förväntat mig. SKAM visade sig vara så mkt mer än bara en TV-serie. På ett sätt som aldrig tidigare kände jag mig delaktig i det jag upplevde på skärmen. SKAM-världen flätades in i min egen vardag. Karaktärerna blev som mina vänner.

JA har satt ord på sådant som jag behövde höra, och de otroliga skådespelarna har i sin tur gett liv åt dessa ord. Allt detta har lett till att jag inte längre styrs av sorg i mitt liv. Jag ser plötsligt mer kärlek runt mig! Hur säger man tack för något så stort?

Anonymous, 39 – Oslo, Norway

Takk for at Chris oppmuntret oss som bare en sann venn kan!
Takk for at Vildes perfekte fasade skjulte både rå styrke og stort vemod!
Takk for at Magnus stilte dumme spørsmål og knuste uvitenhet!
Takk for at Evas at meninger var viktigere enn hvordan andre ville definere henne!
Takk for at Jonas viste oss hvor avgjørende vennskap, lojalitet og toleranse er!
Takk for at Noora forstod at det å endre mening gjorde henne sterk og selvstendig!
Takk for at William valgte kjærligheten til Noora fremfor penger og suksess!
Takk for Isak sin forvandling fra barnslig, gretten løgnhals til en uselvisk, omsorgsfull og helt unik person!
Takk for at Even forstod at ikke alle episke kjærlighetshistorier ender tragisk!
Takk for at Sana klarte å vende raseri og frykt til aksept og nestekjærlighet!
Takk for hvordan Yousef kunne romme Sanas tro og samtidig forbli tro mot sine egne valg.

Takk for Elias, Mahdi, Eskild, Linn, Adam, Mutta, Mikael og alle de andre karakterene som har vist oss betydningen av å stille opp for vennene sine, høre på folk, lyse opp dagen for andre eller bare være til stede! Takk for de fantastiske verdiene; tro håp og kjærlighet som SKAM har fått oss alle til å føle så sterkt på kroppen! Serien er slutt, men budskapet lever videre! Alt er love!

Sofia Arvidsson, 32 – Malmö, Sweden

Til SKAM crew og cast:
Takk för en fantastisk serie
Takk för alla nya perspektiv på livet ni gett mig
Takk för att ni skildrat psykisk ohälsa på ett så bra sätt
Takk för att ni visat världen både som den är och som den borde vara
Takk för att ni har skapat karaktärer som är mänskliga, med både positiva och negativa egenskaper.
Takk för att ni har utmanat fördomar jag inte ens visste att jag hade.
Takk för att ni tagit mig igenom stunder av ångest och mörker
Takk för att ni gett mig nya vänner över hela världen och en möjlighet att sprida min gatukonst
Jag sörjer att ni slutat men själv tänker jag fortsätta så länge jag har inspiration. Min verkliga hyllning finns på Instagram @arvidsson_sofia
❤❤❤ #takkforalt ❤❤❤
❤❤❤#lovefromskamily
❤❤❤#thankyouskam

Iben, 29 – Bergen, Norway

Har prøvd å passe in i denne verden. Har vært skikkelig syk i 4 år. I høst følgde jeg s.3 og BAM! Jeg brøt sammen over å ikke selv fått oppleve Evak sitt forhold, at min tid som tenåring var så fucked. Følte det i hele kroppen i klippet Pause, så mye lengsel. Så kom klippet Bros og Isak treffer Emma på fest, panikken i øyene hans. Følelsen av at alle veit om hemmeligheten, at alle snakker om det. Og så ser han Even m. Sonja, bryter sammen og er heilt alene. Og der døde jeg. Igjen. Det gikk sa hardt inn på meg. Trudde jeg hadde lagt all dritt bak meg men der satt jeg med alle sårene opprevet. Følelsen av å bli offentlig fornedret, den sitter i enda. Alle såg hjertet mitt knuses. Vennene mine hugget meg i ryggen. Jeg ble slått ned og spyttet på og for hver gang mistet jeg litt av meg selv, til det ikke var noe igjen. Og ensomheten. Smerte over å være eksludert og smerte over å være inkludert men ikke passe in. Venner som finner sin plass mens jeg måtte vandre videre. Alene. Annerledes. Jeg fant aldri min plass og det har følgt meg heile livet.
Gjennom s.3 så innsåg jeg att fleire er åpne om psykisk sykdom. Alle fine kommentarer og historier fikk meg å begynne finne tilbake til og akseptere meg selv. At jeg ikke trenger å passe inn i dette samfunn, denne verden. Samtidlig kom sorgen over å ikke ha haft en Isak i livet mitt. Jeg er nå ærlig med folk rundt meg. Stiller spørsmål. Hvorfor har jeg aldri vært elsket og akseptert? Hvorfor må jeg velge kjønn? Hvorfor lager samfunnet urimelige forskjeller? Hvorfor lot jeg trakasseringa gå så hardt innpå meg at jeg klarte å hate meg selv uten mulighet for reparasjon?
Jeg begynte å være produktiv og har nå ett halvt år seinere, sagt opp jobben og søkt in på kunstskolen. Jeg åpner meg selv igjen og hvis noen har problemer med det så bare la de komme, denne gangen tar jeg ikke noe dritt. Jeg er en selv-femmefobisk androsexuell feminist i en androgyn jentekropp. Tørr jeg å tru på kjærleiken? Jeg skal i hvert fall prøve. TAKK Julie

Dorte Brink, 64 – Copenhagen, Denmark

Fra det øjeblik jeg så det allerførste afsnit var jeg helt solgt. Jeg siger tak fordi I har genåbnet mit sind for alle de følelser et helt liv rummer. Jeg siger tak for at I kunstnerisk har været så dygtige at jeg har troet det var en “reportage”.
Jeg siger tak for at have lært jer at kende. I har på samme tid været mine venner, fjender, mine børn og børnebørn, mine jævnaldrende og I har været mig! For jeg er både Noora og Vilde og Chris og Eva og Sana. Og jeg har forelsket mig i Jonas, Magnus, William, Chris, Yousef. Tusind tak til jer alle sammen.

Marlen, 29 – Norway

Tårene triller og hele meg er fylt med kjærlighet❤️ Vemodig at alt er over; litt sånn gladtrist. Trist for at siste klipp er vist, glad for at siste klipp var helt perfekt❤️

Jeg er mer enn takknemlig for alt det SKAM og Julie Andem har gitt oss!❤️ Jeg har følt ting jeg ikke trodde jeg kunne føle. Jeg har levd meg altfor dypt inni karakterene og har vært både forelska, deprimert og søvnløs pga dette mesterverket av en serie. SKAM har endret meg som person. Gjort meg til en bedre person. Gjort meg til en lykkeligere person. Tusen takk for det❤️

Tusen takk for alt Julie Andem❤️ Tusen takk for at du aldri har gjort noe halvveis. Tusen takk for at du er så genial. Uten deg, hadde jeg fortsatt vært en person jeg ikke var så veldig glad i. Tusen takk til Mari Magnus for at du har fôret oss med episke chats og instas. Og ikke minst, tusen takk til alle de fantastiske skuespillere og resten av SKAM crewet- dere er alle helt outstanding❤️

“Den eneste måten å ha noe i evig tid, er det å miste det”. Det gjør litt vondt akkurat nå at vi aldri mer vil få nye oppdateringer av SKAM. Men herregud så takknemlig jeg er for all den magien som vi har fått❤️ Og den magien skal vi se om igjen og om igjen i evig tid. Jeg vil og takke SKAM for alle de nye, fantastiske vennskapene jeg har dannet gjennom min obsession av SKAM. Vennskap for livet- uendelig takknemlig. Og akkurat det, kan ingen ta fra oss.❤️

TAKK FOR ALT!❤️ #alterlove

Ella, 18 – Gothenburg, Sweden

 

Jag upptäckte skam när säsong 3 avsnitt 6 hade kommit ut, det var de senaste som kommit ut när jag började kolla. Detta var någon gång i slutet av november om jag minns mig rätt, ungefär samtidigt som skolan började ta rejält på mina krafter. Jag gick då i tvåan på gymnasiet och var sönderstressad, jag var alltid ångestfylld och jag kunde aldrig känna mig glad. Jag hade kursvarning i 6 av 8 kurser och kände inte att jag längre passade in i min kompisgrupp. Även problem hemma (som pengar, samtal med soc och pappa som aldrig slutade dricka) uppstod ännu mer under dessa månader.

Att jag började kolla på skam känns inte som en slump, det var menat att jag skulle börja kolla just då, just när jag kände att jag började gå sönder så började jag kolla. Min kompis hade rekomenderat mig sedan slutet av sommarlovet 2016 att jag skulle kolla på “en norsk serie som heter skam”, men eftersom det ligger i min svenska natur att hata Norge så gjorde jag inte det.

När jag väl började kolla fastnade jag snabbt för hur naturligt det var, hur alla problem framställdes så bra och hur personligheterna inte kändes framtvingade och krystade. Säsong 1 tyckte jag var riktigt bra och säsong 2 lite mindre bra, och de var först som jag började kolla igenom säsong 3 som jag verkligen tappade andan.

Jag blev kär i karaktären Isak, hur han långsamt och säkert började acceptera sin sexualitet gjorde mig varm i kroppen, hur Eskild fick lära honom om gay pride när han sa att han inte var “homo-homo”, när han gång på gång nekade vem han var.

Att se en homosexuell kille framställas på detta sätt var underbart att se då jag själv haft en del problem med min sexualitet, och om man skulle räkna hur många gånger jag grät under säsong tre hade det nog blivit tresiffrigt.

Att summera hur mycket Isaks säsong betytt går nog inte riktigt att förklara, men jag är sjukt tacksam över att den kom in i mitt liv under precis rätt tillfälle

Ida, 24 – Göteborg, Sweden

Jag är helt tagen av detta märkliga och fantastiska SKAM-universum. För varje säsong har serien vuxit och blivit mer och mer hel, i takt med att jag själv fått relatera, reflektera och reagera på allt det som sker. Sanas berättelse (liksom de andras, såklart) betyder så oerhört mycket, och jag kan så mycket relatera till känslan att vilja vara i alla världar samtidigt, men att ibland inte vara i någon. Tack för att ni skapade Sana, och alla andra. Och tack för allt det ni skapat hos ungdomar (och vuxna) idag: hopp och en tro på det goda. Sånt som på så många andra håll går oss helt förbi. Skam ger hopp idag, och välter presidenter imorgon. På riktigt.

Anonymous, 37 – Vejle, Denmark

Tusind tak til SKAM cast og crew for den bedste serie, jeg nogensinde har set. Tak for, at I viser, at alle mennesker har gode og dårlige sider, og at vi må prøve at forstå hinanden og sprede kærlighed, hvis vi vil skabe en bedre verden. SKAM var serien, det fik mig til at holde op med at skamme mig og elske mig selv som jeg er – uperfekt, rodet, svag, misundelig, tænksom, forvirret – og acceptere, at alt det er ok og helt menneskeligt og naturligt. Stort kram til jer alle – må fremtiden tegne sig lys for jer og må den verdensomspændende skamily lykkes med at sprede kærlighed i stedet for frygt! ❤️❤️❤️

Cajsa, 32 – Malmö, Sweden

Jag började se på Skam i julas efter att vänner pratat om det. Såg två avsnitt på första säsongen, såg inte riktigt storheten men garvade lite, sen vart jag totalt fast. Låg barrikaderad hemma med knäck och plöjde alla säsonger. Det var det härligaste jullovet jag haft sedan julkalendern fortfarande var spännande. Jag blev medlem i Kosegruppa Sverige på FB men vågade inte skriva något. Likeade lite avvaktande några inlägg, vågade mig på något ❤ på någon kommentar. Var rädd för att någon jag kände skulle se mig börja kommentera där inne. Det är en TV-serie liksom?

Sedan kom våren. Min vän som var bipolär orkade inte längre leva och våren blev plötsligt nattsvart. När trailern till säsong 4 kom så var det första gången på länge som jag tyckte något var genuint roligt. Kvällen innan hennes begravning då man helst ville gömma sig under en sten, så kom ett nytt klipp och jag fick precis den verklighetsflykt jag behövde då. När jag såg om säsong 3 så såg jag den i ett nytt ljus och jag är tacksam för en nyanserad skildring av psykisk ohälsa och ett lyckligt slut.

Jag började kommentera massa inlägg för det var så himla roligt. Jag kom i intressanta diskussioner, blev förbannad ibland och fick nya perspektiv. Ja, det är en TV-serie. Hälften av behållningen har varit att få prata med andra om den och allt den berör. Kan tyckas trivialt men i tider när du går in på FB och råkar se kommentarer till nyhetsartiklar som bara spyr ut hat och trångsynthet så tycker jag det är fint att det finns en motvikt. Nej, allt kanske inte känns som love eller är love hela tiden. Men världen blir lite mer hanterbar och roligare med serier som Skam och sedan kosegrupper att diskutera dem i. Tack för en fantastisk produktion med mycket fina skådespelarinsatser.

I ett parallellt universum sitter jag och min vän och ser på Skam tillsammans.

Sofia, 22 – Stockholm, Sweden

Skam är utan tvekan den finaste, ärligaste och rörande serien som gjorts. Säsong 3 är ett sant konstverk som alltid kommer sitta kvar i mig. I säsong 4 fick jag en inblick i hur det är att var en muslimsk tjej i det norska samhället, en inblick som gav mig och många andra nya lärdomar som är minst sagt nödvändiga i den oroliga tid som råder. Skam har fått mig att känna, minnas, reflektera och lärt mig att ingen er alene. Tack för det!

Anonymous, 24 – Sweden

Så mycket jag lärt mig från denna fantastiska jävla tv-serie. Om hat, rädsla, ensamhet, fördomar, religion, förtryck, kärlek och vänskap. Saker som idag känns så självklara men som inte fanns i hjärnkontoret innan SKAM. Tack från botten av mitt hjärta för detta genialiska one-of-a-kind mästerverk som för alltid kommer ha en speciell plats i mitt lille hjärta.

“Vilket privilegium att få älska något så mycket att det gör ont när det tar slut”

Anonymous, 33 – Sweden

Tack för att ni skapade SKAM! Jag började kolla som en verklighetsflykt när välden kändes svår, men istället gav det mig kraft att möta och leva i verkligheten som mitt bästa och sannaste jag.
Jag gillar inte serier så mycket, och följer inga serier själv, förutom Skam då, som står över allt annat som gjorts. Tack igen! <3
p.s. har också lärt mig norska när jag blivit del av “Skamdinavien” 😀

Frida, 18 – Sweden

Jag blev introducerad till Skam i mitten av säsong 3 av mina klasskompisar som snackade om Jonas fluffiga hår. Jag fastnade direkt och ville bara ha mer, såg allt som då fanns på 2 dagar och sen dess har jag varit obsessed.

Det bästa med allt är kosegruppa på Facebook och mina kompisar som älskar att diskutera och analysera allt som händer in i minsta lilla sak. Det är det jag behöver för att kunna ventilera och lätta på mitt hjärta när alla helt amazing scener och hjärtskärande sorgsna scener har utspelats. Jag älskar att serien utspelar sig i real-tid, det är så annorlunda och mer verklighetstroligt, vilket gör att jag relaterat mer till den är serien är någon annan serie och dessutom så gör det mig helt beroende (går in på bloggen minst 70 gånger per dag). Jag hade inte velat haft det på något annat sätt (älskar att jag är beroende).

Min bästa säsong tror jag är säsong 3, med Evak. Så fint, har inga ord. Det var då jag fann skam och det var då jag var fast. O Helga natt var ju bara helt jävla (ursäkta att jag svär) underbart och den finaste scenen i hela serien.

Som du (som läser detta) kanske förstått nu är att jag älskar Skam, men det finns saker som jag också kan känna mig frustrerad över (men det är väl så det ska vara? Världen är inte perfekt så därför kan inte Skam vara det heller), som t.ex att Chris(tina)s huvudanledning är att vara comic-relief, eller att vissa karaktärer inte har lyssnat på sina egna råd (t.ex. Isak) och sist men inte minst att P-Chris sista scen känns väldigt fånig och overklig. Men det är bara vad jag tycker och det finns säkert sina anledningar till varför Andem valde att utforma dem så.
Alla har sina brister och utan dem skulle vi då finnas?

Skam har lärt mig mycket och gett mig många tankeställare, vilket är helt underbart och jag vill bara tacka Julie och alla andra som gjorde denna serie möjlig. Ni har gjort mitt liv lite bättre, tack.

Alt er love ❤️

Luna, 15 – Copenhagen, Denmark

Kjære Skam cast og crew.
Denne siden er til dere.
Og dere får den fordi det
dere har givet oss de sidste to årerne, –
velter amerikanske presidenter i morgen.

Vi lever i en kaotisk verden, hvor det er vanskelig å skjønne reglerne- specielt for oss ungdommen.
Vi må konstant tænke over, hvorfor alle disse forskelligheterne er i verden.
For hvorfor er noen fattige,
og andre ikke?
Hvorfor må noen flykte,
mens andre er trygge?
Hvorfor blir folk spyttet på
på gaten?
Men vi har også vores egne problemer å kempe med.
Hvorfor passer hun ind i samfundet,
når jeg ikke gjør det?
Hvorfor liker jeg han,
når det er imot principperne mine?
Hvorfor liker jeg ikke jenter,
på samme måtte som gutta mine?
Hvorfor passer min ene kultur,
ikke sammen med min annen?
Hvorfor føler jeg meg alene med problemerne mine,
når jeg vet, at andre har det mye værre end meg?
Det er ikke rart at folk giver opp,
at vi slutter å tro på det gode,
at vi slutter å tro på oss selv.

Men tusen takk
for alt det dere har gjort, Skam cast og crew.
Fordi selv om det noen ganger kan føles sånn, står ingen alene.
Dere har gennem SKAM vist oss akkurat dette.
Dere har vist oss, at selv når alt virker håpløst, er det helt OK.
Dere har vist oss, at vi skal tro på hverandre og oss selv.
Dere har vist os den virkelige sanheten om oss.
Dere har vist oss alt.
Hver og en av dere, er en viktig del av hele serien.
Det dere har gjort de siste to årerne,har haft en kjempestor effekt for utrolig mange av oss rundt i hele verdenen.
Effekten av denne serien vil altid være her. Et sted i kaoset.
Om hundrede år har vi kanskje hundretussen nye serier, men SKAM vil i uendelig tid ha en helt speciel plads i hjerterne vores.

Vi er veldig lei os av å SKAM er slutt nå, men vi har nydt hvert et klip, hver en chat, og hver en beslutning dere har taget omkring hvordan serien skulle forløbe, og vi ville aldrig ha været foruden alt dette.

Frykt sprer seg
Men:
Det gjør heldigvis kjærlighet òg.

Takk for alt ❤️

Jessica, 32 – Stockholm, Sweden

Jag älskar hur modern serien känns, alla karaktärer känns så äkta. Även om jag gärna hade sett att Chris fick ta plats utan att äta eller så så betydde det massor för mig att en tjock tjej fick vara med i gänget. Tänk om hon hade funnits när jag var tonåring. Jag har kommit på mig själv med att bara NJUTA av henne. Som tjock inser jag att det är så otroligt få karaktärer i populärkulturen som öht är tjocka utan att det är värsta grejen. Fantastisk serie, hoppas att ni gör någon annan lika bra framöver och HEJA ER!!!

Dory, 30 – Linköping, Sweden

Måste erkänna att jag var lite skeptisk först men när man väl börjat titta så var det oemotståndligt.
Tror det bästa med Skam är att man kan relatera till nästan alla karaktärer.
Hade så önskat att en serie som denna hade funnits när jag växte upp.
Nu är jag ju vuxen själv tydligen men så skönt att det är så lite vuxna karaktärer med. Man är ju i sin egen bubbla när man är tonåring.
Det som betytt mest för mig är säsong 3. Eftersom jag faller inom ramen för Hbtq själv så kan jag verkligen relatera till den inre kampen hos Isak. Tron att det syns utanpå att man är gay och inte veta hur eller på vilket sätt man ska vara öppen. Vad kommer folk att tycka. Förutom homofoben i sista avsnittet så får han ju dock uppleva mest positiva reaktioner och det kanske egentligen är bra? Folk kopierar ibland eller ofta det de ser på tv. Speciellt Jonas ickereaktion när Isak berättar om Even är superpeppande och den hade man velat ha sett när man var yngre.
Even i sin tur är också en superfantastisk karaktär och det är väldigt skönt att Julie fått in en karaktär som har problem med psykisk ohälsa som inte målas ut som ett galet monster eller mördande psykopat. Att man kan vara helt vanlig och vara bipolär.
Jag är inte religiös och tror inte på gud men tyckte det var väldigt kul med Sana. Även om vi inte delar religion och ursprung så kan man ändå relatera till hennes sätt att vara. Skölden från tidigare mobbning och att vara utanför gruppen man är i. Att känna sig otillräcklig. Inte tillräcklig det ena eller det andra.
Önskar vi hade fått se mer av Linn som verkar vara väldigt deprimerad och mer av Jente-Chris som är en konflikträdd person med väldigt mycket humor som alltid finns där för sina vänner. Som sagt man kan känna igen sig i alla.Samtyckesdelen i Nooras säsong är så viktig!
Sensmoralen i hela Skam att alla är människor vare sig man är hetro, homo, muslim eller tror på parallella universum . Everyone you meet fight’s a battle you know nothing about, be kind, always.

Morten Brøndum-Sten, 50 – Copenhagen, Denmark

Jeg har fravalgt anonymiteten i dette opslag, da jeg med SKAM og en pragtfuld norsk glose har lært at intet længere er “kleint”. Men man må altså lige synke ekstra gang, rette mig op og gentage det nogle gange for mig selv, når man som jeg er en midaldrende mand med en stor begejstring for en tv-serie med teenagers som målgruppe, og samtidig med en dyb betagelse af en 18-årig fyr! Hele SKAM har været fantastisk, men S3 fangede mig ind i edderkoppespindet som et lidt halvsløvt insekt, der nu kun kunne sidde og vente på at blive fortæret. Selve S3 var som et følelsesmæssigt deja vu til ungdommens skam, rædsel og små øjeblikke af flygtig selvforståelse. Alt dette portrætteret af især Tarjei Sandvik Moe, der har været og er en sand åbenbaring af skuespillertalent. Han har gjort det umulige, fremstillet Isak med en karaktermæssig autoritet og fuldkommen indlevelse, der burde være helt umulig for et så ungt menneske som TSM. Ikke kun jeg, tror jeg, men talrige andre, er blevet betaget af det lysende talent, den vibrerende følsomme spillestil, den åbenlyse ungdommelige sødme. Derfor vil SKAM altid for mig være, “drengen der kan græde med én tåre”! Julie Andem og Tarjei Sandvik Moe har på magisk vis formidlet, hvordan det har været og er at vokse op som homo, men har så sandelig også givet os alle et håb om, hvordan det kan blive at leve som homo, i kærlighed, med kærlighed!

Ellinor, 16 – Stockholm, Sweden

Jag har länge vart osäker på mig själv. Jag har inte tyckt jag vart snygg nog, smal nog, tillräckligt rolig eller snäll nog. Jag har känt mig ensam även fast jag har flera vänner. Jag har länge tänkt att jag inte är den personen som kan älska en annan människa, och inte heller kan en annan människa älska mig. Men jag har haft fel. Det är SKAM som har fått mig att se hur fel jag haft. När jag har varit ledsen eller mått dåligt har alltid något avsnitt av SKAM fått mig glad igen. Bara att se bilder eller höra karaktärernas namn har gjort mig glad. Om det inte varit för SKAM hade jag fortfarande sett mig själv som en liten ful prick, vilket inte är sant. SKAM är bara början på min resa, men oj vilken rivstart det har varit. Utan Noora hade jag inte lärt mig att vara omtänksam och rättvis. Utan Vilde hade jag inte sett hur dåligt ens självförtroende och självkänsla kan bli. Utan Sana hade jag inte lärt mig att alltid stå för det man sagt och att alltid lita på sina vänner. Utan Isak hade jag inte förstått att alla människor är värda lyckan av att älska andra. Och utan Even, kära Even, så hade jag aldrig lärt mig att acceptera mig själv. Precis som Even är jag pansexuell. Men jag känner mig utanför och ensam, för jag verkar inte kunna relatera till någon alls. Men till Even kan jag känna saker. Något vi har gemensamt. Utan honom hade jag aldrig lyckats förstå att jag är lika normal, och speciell, som alla andra. Att det är värt att fortsätts kämpa och att dina vänner alltid finns där för dig.

Tack SKAM, för att du har gjort mig till en bättre och mer uppmärksam människa.

Rune Sæbønes, 53 – Sæby, Norway

Artikel fra Klassekampen.no:
Då kiloa forsvann, kom lysta attende. Men det var NRK-serien «Skam» som gav Rune Sæbønes (53) mot til å bryte opp skapdøra.

Det er den 21. desember, klokka er 21.21, og Rune Sæbønes har bestemt seg. Han har sett ungdoms­serien «Skam» om kjærastane Isak og Even og veit at han ikkje kan halde fram med å leve på ei løgn. Den erfarne lokal­avisredaktøren i Ørsta legg ut eit bilete av seg sjølv på Facebook med klokkeslett og dato. «Eg er Rune (53), og er, okay, homo», proklamerer han i statusfeltet.

Eit tastetrykk, og alt er forandra. Eller? Rune Sæbønes var redd for bygdedyrets ulme blikk bak gardinene, men fann raskt ut at frykta på innsida ikkje stod i forhold til det som møtte han då han kom ut av skapet rett før jul. Tidene har endra seg. Bygda er ikkje det ho eingong var.

Men lat oss spole attende 30 år. Rune Sæbønes (18) er i militæret. Det er her det skjer, den første forelskinga. Dei intense kjenslene. Ein ting var han sikker på, desse kjenslene måtte han halde for seg sjølv. Alt han torde, var å sjå på, på avstand.

– Korleis var det å bli forelska den gongen? 

– Det var nesten som desperasjon, ikkje sant? Men så visste du kvar du var hen. Det var i 1982, ei heilt anna tid, fortel Rune Sæbønes som tek imot Klassekampen i heimbygda Sæbø i Ørsta.

GØYMT OG GLØYMT

Forelskinga måtte gøymast og gløymast. Sæbønes reiste heim til Sæbø etter førstegongstenesta og vart etter kvart journalist i avisa Møre-Nytt. Snart byrja også kiloa å strøyme på. Han trur sjølv at overvekta kom som ein konsekvens av kjenslene som måtte gøymast bort. Og det fungerte.

– Med kiloa forsvann kjenslene og lystene. Slik er det ikkje for alle, men slik var det for meg. Eg kan ikkje seie at eg har levd eit dobbelliv, for i alle desse åra med overvekt så tenkte eg ikkje på seksualiteten min i det heile, fortel han.

Han har alltid levd åleine, og heldt seg oppteken med lokaljournalistikken, litteraturen og fotballen. Engelsk fotball på fjernsyn, sjølv kor ulideleg forelskinga i klubben Liverpool tidvis kan vere.

Han har vore redaktør i Møre-Nytt i ni år. No gir han seg snart, styret ønskjer seg ein leiar som skal vere både redaktør og administrerande direktør – ein såkalla publisher. Det er ikkje for Sæbønes.

Økonomistyring kan nokon andre gjere betre, seier han. Det er journalistikken som er hans hjartebarn, så no let han andre ta over roret og blir sjølv journalist på fulltid igjen. I same avis, sjølvsagt.

FRISKARE KROPP, MØRKARE SINN

For eit par år bestemte Sæbønes seg for å ta grep. Vekta måtte ned. Inspirasjonen fekk han frå ein kollega som inviterte han med på segltur over Atlanterhavet. Det var for spanande å takke nei, men ein slik seglas er ingen lett match for ein altfor stor mann. Han måtte opp av godstolen og ut i naturen: den ville sunnmørsnaturen, som han har budd midt i, men ikkje sett før dei siste par åra. Frå godstolen heime ser han fjorden og stupbratte fjell.

– Folk har kome på besøk her, veit du, og sagt «herregud for ei utsikt». Sjølv har eg vore likegyldig og tenkt at eg berre ser rett inn i fjellveggen her eg sit.

Etter kvart vart turane i naturen obligatoriske, og badevekta peika nedover. Både ein og to seglasar kunne gjennomførast, og Sæbønes bestemte seg for å halde oppe aktivitetsnivået. Kroppen vart friskare. Men sinnet vart mørkare.

– Alle sa til meg at dersom eg gjekk ned i vekt, ville humøret bli så mykje betre. Slik var det ikkje for meg, for så snart kroppen byrja å fungere att, så kom alt eg hadde fortrengt attende til meg. Alt vart berre mørkare og mørkare og tyngre og tyngre, fortel Sæbønes.

Han prøvde å halde maska. At tungsinnet kanskje kunne ha med legning å gjere, hadde han i bak­hovudet. Men det var ikkje før tredje sesong av «Skam» dukka opp på skjermen, at han måtte konfrontere det han hadde skjult for alle, inkludert seg sjølv.

– «Skam» var som å få ein knyttneve i trynet. For det var så jævlig bra.

– Trur du serien kunne blitt laga i 1982, då du var i militæret?

– Nei, det trur eg ikkje. Ein laga mykje bra i 1982, men ikkje med eit slikt tema. Kjærleik har alltid vore eit tema i filmar og tv-seriar, men dette med homofil kjærleik har det vore mindre av. «Skam» speglar den tida serien har blitt laga i. Alt i serien var så ærleg og sjølvsagt, nesten tilforlateleg, seier han.

Etter å ha sett «Skam» har Sæbønes bestemt seg for å leve åpent. Han varsla først vener og familie, og oppdaterte Facebook-profilen sin. Så fekk det gå som det ville gå, tenkte han. Responsen var enorm.

– All støtta frå lokalsamfunnet er meir enn eg nokon sinne hadde forventa. Du går rundt og gruer deg, ikkje sant, og så får du berre positive tilbakemeldingar. Det har vore fantastisk.

FRYKTA

Kvifor har den folkekjære lokalavisredaktøren blitt verande i skapet alle desse åra? Haldningane til homofili som Rune Sæbønes aldri fekk forklart i klartekst, men som han kjende på kroppen då han var i førstegongstenesta, spegla haldningane i storsamfunnet. Åttitalet var prega av frykt for hiv og aids, ein epidemi som folk særleg knytte til homofile. Sæbønes bidrog sjølv til å hausse opp frykta, meiner han.

– Folk var livredde. Og eg skreiv sjølv artiklar om helsevesenet her lokalt som budde seg på hiv- og aidsepidemien. Alt var veldig fryktbasert.

– Visste du om nokon på din eigen alder som var opne homofile?

– Nei, det gjorde eg ikkje. Når eg tenkjer tilbake til vidaregåande skule til dømes, og åra etter, eg kan ikkje kome på at her var folk som var opent homofile. Sånn var det kanskje på bygda. For etter kvart vart eg klar over at det fans dei som hadde reist til Oslo og stod fram der.

PÅ RETT VEG

Når du kjem køyrande frå Ørsta sentrum og inn til Sæbø, er kyrkja det første du ser. Stor og kvit med grøne lister stikk ho seg ut i land­skapet og speglar Sunnmørs­alpane i bakgrunnen. Ho står der som eit teikn på kvar du er komen: På Søre Sunnmøre er kyrkja framleis i vigør, og prestane frå nordvest reiste nyleg på kyrkjemøtet og tapte kampen mot den kjønnsnøytrale vigselsliturgien. Her er dei liberale prestane ein minoritet. Men ting er i endring.

Rune Sæbønes har hatt samtalar, ikkje berre med ein prest, det har vore fleire. Og kanskje er ikkje alle prestane like skråsikre når sakristidøra lukkar seg bak dei. Sæbønes har inntrykk av at mange er meir tvisynte under fire auge. Han er ikkje bitter for det. Han trur det går rett veg, sjølv om det går seint.

– Eg trur ikkje det lenger er så stor skilnad mellom bygd og by på dette området. Det er fleire som no står fram som homofile på bygdene, også her i Ørsta. Det er gledeleg å sjå at unge folk kjem ut av skapet, utan å flytte. Det er viktig at dei blir verande.

– Kva trur du endringa kjem av?

– Internett har gitt oss tilgang på så mykje meir informasjon, uansett kvar vi bur. Vi er nærare kvarandre, nærare utlandet og nærare verda.

PÅ RETT PLASS

Etter at Rune Sæbønes kom ut av skapet, har han vorte lettare til sinns. Livet går sin gang som før, med arbeid, turar, bøker og fotball på tv. Men alt er til det betre, slår han fast, når du ikkje må skjule sider ved deg sjølv for omverda. Identiteten er meir på plass no, seier han.

– Identitet er så mykje: Språket ditt, kjønnet ditt, kvar du bur og di legning. Legning og seksualitet er ein del av identiteten, og det blir feil å gøyme det vekk.

– Kor viktig trur du openheit og mangfald er for norske distrikt?

– Viktig, og norske distrikt er allereie opne. I USA såg vi at Donald Trump fekk mange av stemmene sine frå distrikta, men det er fordomsfullt å tenkje seg dei same konfliktlinjene her. Politiske forskjellar mellom by og land vil det alltid vere, for det handlar om ståstaden din, dagleglivet ditt, kva som er viktig for deg. Og kva som er viktig for ein som bur på bygda, er kanskje ikkje så viktig for ein som bur i byen. Men når det kjem til det mellommenneskelege, som seksualitet og legning, er ikkje forskjellane så store lengre.

– Så du skal ikkje flytte til Oslo no?

– Nei, eg blir her.

Alex Loonin, 28 – Malmö, Sweden

Det är så genialt gjort. Så vackert, modigt, gediget, intuitivt, helhjärtat, lekfullt, smart och kärleksfullt skapat. Tack för ALLT. Alla medverkande, alla som på något sätt bidragit till det som är SKAM. Tack till oss fans, vår kreativitet och vår hunger. Tack till Julie för din generositet och skicklighet. Jag är så otroligt glad för att jag fått uppleva det här. <3

Cecilie Kruse, 17 – Denmark

SKAM har taget mig med storm. Jeg er kæmpefan af Julie Andems kunstværk. For jeg mener, at det er et kunstværk til folket, Andem har lavet. Det har været en vidunderlig rejse gennem SKAM. Egentlig synes jeg også det er dybt fascinerende og flot, at fordomme er blevet nedbrudt og vendt til, at man tør være et mere nysgerrigt menneske på den måde, at man spørger ind til noget, man måske ikke forstår. Andem er guru med hele det format SKAM har været og hvordan både unge og voksne har levet sig ind i serien på og brugt det til at spejle sig selv i og dermed blive et bedre menneske på denne jord! Noget som verden længe har trængt.
Jeg aner ikke hvordan mit liv ser ud i morra eller i fremtiden, men egentlig er det også lige meget, for livet er nå! Jeg har siden november 2016 levet i en boble af at være Isak, Sana og alle de andre. En boble der på en måde slutter sammen med SKAM, men for evigt vil være med mig. SKAM har rørt mig dybt i hjertet og hjernen. Jeg er blevet opmærksom på ting jeg ikke anede var vigtige eller centrale for mig som person. Jeg kan se en udvikling i mig selv over det sidste halve år og det skyldes en del, alt det SKAM og universet omkring SKAM har givet mig. Jeg er vokset som person og SKAM har givet mig endnu flere styrker end jeg havde i forvejen. Så tak for hjælpen SKAM!
En kæmpe stor tak til cast og crew på SKAM. Dere er dritkule! I har arbejdet med SKAM i flere år og har gjort en fantastisk jobb! Jeg takker for alt det arbejde som Andem gjorde inden, for I har formået at lave den til dato mest realistiske ungdomsserie, som jeg er evig taknemlig for! Castet på SKAM er virkelig også for vildt ass. I har gjort det så kæmpebra med skuespillet og udviklet rollerne dere!
Andem har givet os de bedste citater og jeg vil forsøge at leve livet mit sånn.
Som Even siger det til Isak: Den eneste måten å ha noe i uendelig tid på, er det å miste det. Og Even har jo ret for pokker. SKAM slutter nu, men vil for altid være gemt i hjertet mit! <3

TAKK! <3

Maria Groth, 32 – Sweden

Hela min ungdomstid och vuxen ålder har jag slitit med depression och kraftiga svängningar i måendet. För ca tre år sedan fick jag min diagnos Bipolär sjukom typ 2. Mitt liv har sedan dess förändrats mycket. Denna förändring har skett under längre tid och håller fortfarande på. Att få diagnosen var livsavgörande för mig. Istället för att motarbeta mig själv började jag försöka lyssna på mig själv. Istället för att förbanna mig själv började jag trösta mig själv. Hårda ord blev mjuka. Tankar på död blev tankar på liv. Mitt i allt detta upptäckte jag SKAM. Jag tittar och gillade det jag såg men det var först i säsong 3 som jag blev helt tagen. När jag lärde känna Even kunde jag se mig själv i honom jag kunde känna igen demonerna. Det var till en början lite läskigt. Genom att se på Even och känna hans lidelse kunde jag också se på mig själv med större ödmjukhet och värme. Jag har och håller fortfarande på att bygga upp mig själv och vara så snäll jag bara kan med mig själv och detta speglas även utåt. Jag har märkt att ju snällare jag är med mig själv desto mer kan jag ge andra. Jag har haft turen att få möta Henrik Holm och nervöst fått berätta hur mycket hans karaktär betytt för mig. Han var så fin och snäll och tog sig tid att prata med mig. Efter det mötet kände jag mig så lycklig. Jag var så lycklig över att alla dessa underbara personer har fått en röst och att de använder den så fint och modigt. Jag är så tacksam för SKAM som tar upp så mycket av olika tabun som människorna kämpar med.
Jag är så otroligt tacksam. Jag är tacksam för att mitt liv vände. Jag är tacksam för att jag får må bra. Jag är tacksam för att SKAM har varit med mig i den processen. Jag är 32 men känner att jag har massor av liv att reclaima och då var det fint att få börja och relatera till ungdomar. Julie Andem, Henrik Holm och ALLA ni som har varit inblandade i SKAM. Ni är så jævla DEILIG och förtjänar varenda parad i hela världen. Jag älskar er och önskar er all lycka i livet! Alt er love

Signe, 24 – Århus, Denmark

Kære SKAM cast og crew,

Tak for at give mig den største kulturelle oplevelse, jeg nogensinde har haft. De budskaber og værdier som SKAM formidler, er de fineste og vigtigste som findes. Jeg er dybt rørt over samtlige 4 sæsoner, men især har sæson 3 og Tarjeis eminente skuespil har grebet og fascineret mig meget. Jeg har aldrig før oplevet noget skuespil, som har kunnet måle sig med den præstation. Det forundrer mig stadig dybt, og jeg ser frem til at følge hans og de andre skuespilleres arbejde fremover.

Det er en stor gave, I har givet mig og mange andre, og selv om jeg er ked af at det er slut for nu, respekterer og beundrer jeg jer også for at stoppe på toppen, mens legen er god. Det er modigt gjort, og værket kommer til at stå rent og klart fremover.

Jeg læser selv Idehistorie, og har skrevet en opgave om skambegrebet med et filosofisk afsæt. Det er det sjoveste og mest interessante stykke arbejde, jeg indtil videre har lavet på universitetet. Jeg har desuden lavet ugentlig podcast om sæson 4 på Århus Studenterradio og opsøgt ny norsk litteratur, hørt norsk musik, norske lydbøger og meget mere i samme stil. Det havde jeg ikke gjort, hvis det ikke var for jer og SKAM; i er en stor inspiration, med andre ord, og I er lykkedes med at formidle svære tematikker på en meget sympatisk og opbyggelig måde. I giver mennesker håb for sig selv og for hinanden. Det er smukt, og man bliver gladere for livet. Det mener jeg helt alvorligt.

Jeg glæder mig til at følge jer alle sammens arbejde fremover. I er så knusende dygtige og gode til det, I laver.

Mange kærlige hilsner,

Signe, 24, Århus.

Anonymous, 46 – Norway

Som vaksen, og mor til ei jente i målgruppa, tenkt eg først eg skulle la “Skam vere i fred”. Men så begynte avisene eg les å drøfte Skam, om det Noora hadde opplevd var kriminelt eller ikkje, og dotter mi ville helst eg såg på, så me kunne prate om det.

Sesong 1 og 2 såg eg derfor litt for å vere greit, og litt fordi det var interessant.
Eg var imponert over Andem, og skuespelarane. Men det var framleis dotter mi si verd, ikkje mi.

Så kom sesong 3.
Eg har aldri vore så oppslukt av ein serie i heile mitt liv.
Eg sat på jobb og refresha Skam i alle pausar, sneik meg vekk for å lese chat eller sjå klipp om dei kom når eg var saman med folk.

Det var besettande tv, men kvifor?
Fordi det var så bra.
Skuespelet, kor samansette karakterande var, korleis plottet både var heilt nedpå og heilt episk på same tid.

Men også fordi det gjorde noko med meg.
Eg sverger: Sesong 3 gjorde meg til eit mildare og snillare menneske.

Sesong 4 har vore vond, fordi det er eit tilbakeblikk til dei mørke sidene ved ungdomstida. Men også fin, fordi kjærleiken ikkje så mykje har handla om begjær – og det ser eg ikkje minst at dotter mi har likt.

No er det slutt.
Og Skam klarte å få på beina ein fandom eg knapy har sett maken til.
Eg kjem til å sakne ALT.

Men sidan alt er LOVE, og me skal leve ekte, menneske treng menneske og DET EG SER er ein ungdom det er håp for, så skal det gå bra.

Takk gudinne Julie, og alle dine awesome medarbeidere og skuespelarar.

💚💚💚

Heidi Kusch, 42 – Germany

En fantastisk rejse nærmer sig sin slutning, og det er lidt svært for mig at sætte ord på, hvad jeg føler lige nu. Jeg har set mange serier, men ingen som Skam. Hele realtids-konceptet har holdt mig fanget og involveret som aldrig før. Mari Magnus, jeg tager hatten af for, at du har kunnet styre så mange IG-kontoer, chats etc. så overbevisende. Vi ved, at du er kvinden bag, men har alligevel aldrig tvivlet på ægtheden og troværdigheden af konceptet. En lille chat har kunnet få os til at analyse i timevis. Jeg elsker det!

Selve konceptet ville dog nok være faldet til jorden, hvis ikke historierne bag var så relevante, vigtige og relaterbare. Vi elsker historierne! De har ramt noget dybt i os helt uafhængigt af køn, alder, seksualitet, religion etc. Vi har følt karakterne, grint og grædt sammen med dem, været fortvivlede, vrede, kede af det, glade, dybt forelskede etc. Det har været en enestående oplevelse. Men vigtigere endnu, vi har lært virkelig meget af hver eneste sæson. Jeg tror fuldt og holdent på, at Skam har været med til at nedbryde tabuer og fordomme og dermed gjort Norden (måske endda lidt af verden) til et bedre, mere åbent og forstående sted. Julie Andem, du slutter aldri å imponere! Af hjertet takk for Skam!

Imponeret er jeg også over de fantastiske skuespillerpræstationer. 1000 tak til alle jer, som har brugt jeres talent til at formidle Skams budskaber til os. Det er jer, vi har identificeret os med, jeres fortjeneste, at vi har følt så meget, som vi har følt. I har givet karakterne liv, og vi elsker jer for det. Lykke til på jeres videre færd!

Sidst men ikke mindst, 1000 tak til alle de fantastiske folk i Kosegruppa DK! Det har været eventyrligt at opleve Skam sammen med jer. Vi har grint og grædt sammen, (over)analyseret og lært en masse om og af hinanden. Oplevelsen havde på ingen måde været den samme uden jer. Nu må vi bare tage en dag af gangen (minutt for minutt) #detkommertilågåover #selvomdetfølesveldigvondt #vierikkealene #alterlove.

Anonymous, 36 – Sandnes, Norway

Jeg var en av dem som forelsket med i Isak i sesong 1, og gledet meg til at vi skulle få følge han i sesong 3. Jeg tenkte hans historie ville være så viktig å formidle. Jeg var lite forberedt på at det var Evens historie som skulle bety mest for meg.
Samtidig som sesong 3 ble vist, så opplevde vi hjemme at datteren vår ble så deprimert at hun ble sengeliggende i en alder av 11 år. Hun blir utredet for bipolar lidelse. Dette skjedde samtidig med at det kom frem at Even også hadde det samme. Som mor ble jeg sittende å lese i kommentarfelt og fulgte ulike fankontoer på SoMe der flere delte sine historier. Jeg er så takknemlig for at Skam har gjort dette mulig. De har gitt kunnskap, både gjennom skjermen og gjennom det universet som oppstod utenfor i SoMe. Jeg hadde ingen kunnskap om dette fra før. Det ble en bratt læringskurve for oss, men jeg er evig takknemlig for den nydelige og respektfullt måten dette ble vist. All ære til Henrik Holm og Julie Andem!
De har gitt et bilde på hvordan det er å være pårørende. Jeg følte hvordan det var å være Isak. Nydelig formidlet av Tarjei -tusen takk for det❤
Julie Andem har gitt meg de viktige ordene Sonja ga til Isak. Hos oss har vi lært å ta et minutt av gangen, og jeg hører ofte Sonja si disse ordene til meg i hodet mitt.
Det var nydelig å følge Isak og Even sin forelskelse, og det ga meg en fin verden å rømme til når jeg ikke ville forholde meg til min egen verden. Jeg rømte inn i Skam-verdenen, og likte å være der. Jeg fulgte Isak sine svingninger, kjente hans sommerfugler i magen, kjente forelskelsen og jeg kjente fortvilelsen. Jeg vil være evig takknemlig for det nydelige forholdet mellom Even og Isak, for det var så fint å se det forholdet vokse frem.
Tusen takk for at Julie Andem har formidlet alt med så mye respekt. Og for at skuespillerne har gjort det samme. Tusen takk ❤

Louis Flint, 37 – Denmark

Når man vokser op som queer, nørd og med en psykisk syg mor og en far der skred, er det sjældent at ens historie bliver fortalt som andet en staklen der skal redes af andres. Tak til SKAM for at vise at sådan nogle som os er mennesker der kan handle, som lever hele liv, som ikke kun er vores omstændigheder, men også mennesker der bliver forelsket, mennesker der bliver optaget af fester, teaterstykker, den næste fest osv. Mennesker der ikke altid viser alt, selv om vi trænger det, fordi vi også trænger pause fra at være vores omstændigheder. Mennesker som andre gerne må vise at de ser os og er der for os, som Chris fx gør så smukt.
Tak

Anonymous, 38 – Denmark

Jeg fandt Skam i sommeren 2016. Jeg var hårdt ramt af stress og stressrelateret angst, hvilket gjorde, at jeg ikke kunne gå langt væk hjemmefra. I løbet af efteråret 2016 fandt jeg en masse nye bekendtskaber i kosegruppa dk, og i februar 2017 havde Skam skubbet mig så langt, at jeg tog til et event med 30 Skamfans, som jeg ikke kendte i forvejen, for at lave slo mo videoer igennem en skolegård, drikke Tuborg og se sæson 3 som Marathon på storskærm. Skam har givet mig en masse nye venner i både Danmark og Norge. Mennesker jeg aldrig havde mødt uden Skam, men som betyder en hel del i mit liv nu.
Det sidste klipp fra Skam kommer i aften, og det føles en lille smule som hjertesorg. Den der form for hjertesorg, hvor det føles som et hul i maven, som ikke længere kan fyldes ud. Det er lidt tomt… Men altså jeg har jo lært at livet er nå, og at mennesker trenger mennesker, så jeg fortsætter med at se mine nyeste venner, og så er der vist også en familie, der har brug for at se mig 😄
Tusind tak for Skam, tusind tak for introduktionen til vigtige temaer og tusind tak for at lade os for øjnene op for norsk tv, film og musik. Det stopper ikke her ❤️