Heidi Kusch, 42 – Germany

En fantastisk rejse nærmer sig sin slutning, og det er lidt svært for mig at sætte ord på, hvad jeg føler lige nu. Jeg har set mange serier, men ingen som Skam. Hele realtids-konceptet har holdt mig fanget og involveret som aldrig før. Mari Magnus, jeg tager hatten af for, at du har kunnet styre så mange IG-kontoer, chats etc. så overbevisende. Vi ved, at du er kvinden bag, men har alligevel aldrig tvivlet på ægtheden og troværdigheden af konceptet. En lille chat har kunnet få os til at analyse i timevis. Jeg elsker det!

Selve konceptet ville dog nok være faldet til jorden, hvis ikke historierne bag var så relevante, vigtige og relaterbare. Vi elsker historierne! De har ramt noget dybt i os helt uafhængigt af køn, alder, seksualitet, religion etc. Vi har følt karakterne, grint og grædt sammen med dem, været fortvivlede, vrede, kede af det, glade, dybt forelskede etc. Det har været en enestående oplevelse. Men vigtigere endnu, vi har lært virkelig meget af hver eneste sæson. Jeg tror fuldt og holdent på, at Skam har været med til at nedbryde tabuer og fordomme og dermed gjort Norden (måske endda lidt af verden) til et bedre, mere åbent og forstående sted. Julie Andem, du slutter aldri å imponere! Af hjertet takk for Skam!

Imponeret er jeg også over de fantastiske skuespillerpræstationer. 1000 tak til alle jer, som har brugt jeres talent til at formidle Skams budskaber til os. Det er jer, vi har identificeret os med, jeres fortjeneste, at vi har følt så meget, som vi har følt. I har givet karakterne liv, og vi elsker jer for det. Lykke til på jeres videre færd!

Sidst men ikke mindst, 1000 tak til alle de fantastiske folk i Kosegruppa DK! Det har været eventyrligt at opleve Skam sammen med jer. Vi har grint og grædt sammen, (over)analyseret og lært en masse om og af hinanden. Oplevelsen havde på ingen måde været den samme uden jer. Nu må vi bare tage en dag af gangen (minutt for minutt) #detkommertilågåover #selvomdetfølesveldigvondt #vierikkealene #alterlove.